Links til artikler 

Østbirk Avis


Udtalelser 

I juni måned i år fik jeg en lille blodprop i hjernen. Jeg havde problemer med at køre tungen rundt i munden og fjerne madrester, når jeg havde spist. Jeg havde også problemer med mit venstre øje. Mit venstre øje flyttede sig ikke, når jeg skulle kigge til venstre, så jeg måtte dreje hovedet. Jeg havde svært ved at fokusere, og jeg havde dobbeltsyn ind imellem. Jeg kom i behandling med blodfortyndende medicin, fik nogle øvelser til tungen og mit dobbeltsyn forsvandt også. Jeg havde det godt igen, og tænkte at det var billigt sluppet. Efter 2 måneder kom mit dobbeltsyn tilbage sammen med, at jeg fik svært ved at fokusere. Nu var det ikke bare en gang imellem, men hele tiden. Det var især slemt om morgenen, når jeg stod op, hvor der gik lidt tid inden jeg kunne orientere mig. Jeg kunne ikke læse og se fjernsyn, jeg kunne ikke gå tur uden at blive svimmel og få kvalme, det samme når jeg skulle købe ind. Jeg ringede til lægen, men da jeg var i behandling, var der ikke mere, der kunne gøres. Det slog mig helt ud. Så prøvede jeg at google “dobbeltsyn i forbindelse med blodprop i hjernen”. Jeg fandt et indlæg fra Bodil Andersen der havde prøvet skalp akupunktur på Vejle Fjord hos Charlotte Bay Kronow i 2012. Jeg ringede til Vejle Fjord og fik at vide, at Charlotte Bay Kronow var blevet selvstændig. Jeg fandt frem til Kronow Klinik i Gedved, og begyndte behandling den 27. august 2018. Her har jeg nu fået 6 behandlinger. Efter hver behandling har jeg oplevet fremskridt. Efter 3. behandling begyndte det at gå hurtigere. Jeg har nu fået 6 behandlinger og mit dobbeltsyn er næsten forsvundet. Jeg skal kigge på en bestemt ting i længere tid og på lang afstand før jeg ser dobbelt. Jeg har ikke mere problemer med sløret syn og med at fokusere. Jeg kan nu se fjernsyn, gå ture og købe ind uden problemer. Jeg føler, jeg har fået mit liv igen. Hilsen Lone

 

***

Et lille mirakel….

Efter en blodprop i hjernen i 2010, vil jeg her fortælle om nogle af mine tro følgesvende jeg troede skulle blive hos mig resten af livet, og hvordan scalp akupunktur har hjulpet mig.

Dobbelt- og uklart syn, der kun år efter år er blevet værre og svært at korrigere med briller. En balance der havde flyttet sig fra midt i kroppen til midt i højre side, og som betyder at kroppen hældte lidt til siden. Tinnitus, træthed, svingende humør pga. manglende følelse med mine følelser og meget mere. Alle følgesvende der tappede min hjerne og mig dagligt, og gjorde humøret mørkt og temmeligt ustabilt.

Efter første SKALP AKUPUNKTUR var balancen flyttet 99% på plads midt i kroppen, og øjenene gik en brille to år tilbage.

Efter kun tre behandlinger er balancen stadig ok, øjnene er på en brille der er ca. 5 år gammel, trætheden er næsten forsvundet, så jeg har fået helt ny energi.

P.t efter seks behandlinger så kører det bare derudaf😊 Balancen driller kun en lille bitte smule hvis jeg presser kroppen til træthed, og der er langt dertil. Jeg sover igen ordentlig om natten, og jeg kan komme i kontakt med mine følelser igen, godt nok en underlig følelse efter snart syv år😊. Og jeg nu ser verden klart og tydeligt da dobbeltsynet er minimeret og stabilt, forstået på den måde at øjnene nu kan styres bedre.

Så det er nærmest et helt lille mirakel du og dine nåle har udrettet, og som min mand og børn siger: de har fået en glad kone og mor igen🤗

”Helle Littau Lilja”


***

HEJSA CHARLOTTE!
HER ER LIGE ET PAR ORD TIL DIG:-)

Jeg er en ung kvinde, som i sommeren 2011 blev ramt af en blodprop i hjernen som bla, gav mig en venstresidet hovedpine.
Jeg var så heldig, at jeg fik bevilliget et ophold på Vejlefjord, og det ophold startede midten af januar 2012 og 8 uger frem.
Da jeg var der, havde jeg jo også den dumme hovedpine i venstre side, som jeg var mærket af daglig og den forringede min hverdag.
Jeg fik i forvejen akupunktur for væske i kroppen og smerter, men det med nåle i hovedbunden var ikke lige mig, da den i forvejen var øm, men Charlotte fik mig heldigvis alligevel overtalt til at prøve, og det takker jeg hende for i dag. Jeg fik tre behandlinger med skalp akupunktur, det var ugen før jeg skulle hjem midt marts 2012,og der gjorde mig til et helt menneske igen. Havde jeg vist resultatet af den form for akupunktur havde jeg ikke ventet så længe med at prøve det. Da den blodprops relateret hovedpine forsvandt, kom smilet tilbage, og smilet er der stadig, for den "dumme" hovedpine er ikke vendt tilbage. Skulle jeg være så uheldig, at den vender tilbage, er jeg ikke i tvivl om, hvad for en behandling jeg vælger.

***

I 16 måneder har jeg levet med sløret syn og dobbeltsyn på grund af blodprop i venstre side af hjernen. Det har givet mange begrænsninger, afholdt mig fra aktiviteter fordi mit hoved ikke har kunnet rumme de mange synsindtryk. Har færdes usikkert i trafikken og indkøbscentre har været en umulighed at besøge. TV har jeg på det nærmeste ikke set i den forløbende tid.
Her på Vejlefjord blev jeg tilbudt en Scalpbehandling. Akupunktur til mindskelse af mine gener. Allerede fra første behandling skete der en forandring. Jeg kunne lægge prismebrillerne til side. Man fatter ikke hvor meget synet betyder, før man har prøvet begrænsningen. Jeg fik to behandlinger i starten, skulle derefter på ferie. De første uger var synet tilbage til normalen, jeg kunne uden problemer færdes i trafik, i bilen, som passager, kunne jeg nyde det klare udsyn og ikke have den fejlvurdering af andre trafikanter som jeg ellers har haft. Virkningen aftog efter nogle uger, men i 14 dage havde jeg ikke prismebrillerne fremme. Tilbage fra ferie genoptog vi behandlingen, nu har jeg vel fået 5 behandlinger efterfølgende og synet er næsten normalt. Ved træthed lidt sløret syn, men jeg ser TV og trættes ikke derved. Dobbeltsynet er væk, en enorm lettelse og dermed mindre udtrætning.
Jeg skal måske efterfølgende have vedligeholdende behandlinger ind imellem, det er dog en lille pris for at have sit normale syn tilbage. På sigt er det måske muligt igen at køre bil og begrænses jeg ikke i min færden på steder med mange synsindtryk, ligger verden jo åben igen. Derfor har jeg en stor taknemmelighed til Charlotte Bay Kronow som har hjulpet mig af med en vanskelighed. Derfor vil jeg varmt anbefale scalpbehandling til folk med synsforstyrrelser efter en blodprop.