Scalp akupunktur

Scalp akupunktur er en speciel akupunkturform, som kombinerer klassisk akupunktur med den naturvidenskabelige forståelse af hjernen og hvordan den virker. Ved scalp akupunktur stikkes små nåle ned i hovedbunden i det bløde væv og øger blodgennemstrømningen i det skadede område i hjernen. Den øgede blodgennemstrømning giver ny næring og hjælper hjernen til at reparere på skaden. Vi fødes hver morgen med nye hjerneceller og med scalp akupunktur giver vi hjernen bedre betingelser for vækst og finde nye nerveledningsveje. Skaden er sket, men hjernen er unik til at modulere og finde alternative løsninger. Forskning viser, at rehabilitering kombineret med scalp akupunktur kan forbedre motorisk funktion hos neurologiske patienter. Jeg har erfaringer med, at scalp akupunktur kan have effekt på følger efter blodprop, hjerneblødning, sclerose, parkinson og myasthenia gravis. Igennem mine 15 år som fysioterapeut på Vejlefjord Neurorehabilitering har jeg arbejdet med patienter med følger efter en blodprop eller hjerneblødning, og har derigennem en stor erfaring i, hvad der hjælper lige netop denne patientgruppe. Jeg brugte scalp akupunktur på Vejlefjord som et behandlingstilbud og min erfaring er at scalp akupunktur kan sætte gang i genoptræningsforløbet kombineret med den igangværende behandling.

Hvad kan behandlingen afhjælpe:

  • Dobbeltsyn
  • Hemianopsi
  • Sløret, uklart syn
  • Nervesmerter
  • Hjernerystelse
  • Hovedpine/migræne
  • Svimmelhed
  • Balanceproblemer
  • Føleforstyrrelser
  • Tinnitus

 

Hvordan foregår behandlingen

Behandlingen foregår på den måde, at vi først tager en snak omkring din skade og din sygdomshistorie. Ofte har du din pårørende med inde til samtalen, hvis du ønsker det. Herefter lægger vi sammen en plan for din behandling og aftaler omkring det videre forløb.
Det specielle ved scalp akupunktur hos mig er, at behandlingen kombineres med træning, mens du har nålene i hovedet. Det betyder, at samtidig med at hjernen stimuleres centralt, aktiverer vi skaden eksternt. Hvis du kommer med synsvanskeligheder, vil du træne øjenøvelser samtidig med. Eller hvis du døjer med svimmelhed, vil du træne svimmelhedstræning under behandlingen.

Herefter kommer du ned at ligge og du får kropsakupunktur som stimulerer de relevante muskler og organer, som vil hjælpe dig med at få det bedre. Behandlingen tager ca. 1½ time og du ligger med varme og tæpper. Du vil efter behandlingen føle dig afslappede og træt. Det er vigtigt at du drikker meget vand efterfølgende, da behandlingen sætter gang i de fysiologiske processer både i kroppen og i hjernen.

Nogle oplever effekt allerede efter første behandling i form af bedre nattesøvn, mere ro i kroppen, lindring af symptomerne eller mere overskud i hverdagen. Du skal regne med 5-8 behandlinger førend du vil kunne mærke en forandring i forhold til dine vanskeligheder.

“Efter en lille blodprop i hjernen, havde jeg problemer med at køre tungen rundt i munden og fjerne madrester, når jeg havde spist. Jeg havde også problemer med mit venstre øje, som ikke flyttede sig. Jeg havde svært ved at fokusere, og jeg havde til tider dobbeltsyn. Jeg kunne ikke læse, se fjernsyn, gå tur eller handle uden at blive svimmel og få kvalme. Lægen kunne ikke gøre mere end den behandling, jeg allerede fik, så jeg kontaktede Kronow Klinik og efter blot 6 behandlinger med scalp akupunktur er mit dobbeltsyn næsten forsvundet.
Jeg føler, jeg har fået mit liv igen”.

Lone Gammelgaard

“At blive behandlet mod hedeture/overgangsalderen af Charlotte, er det bedste jeg har gjort for mig selv i år. Jeg er symptomfri – og som bonus oveni har Charlotte også behandlet min hånd/håndled og tennisalbue. Charlotte tænker altid “ud af boksen” for at finde de bedste løsninger for mig som patient. Både med behandlinger samt naturmedicin. Hun er en faglig kompetent behandler med en dejlig personlighed”. 

Lone Lindhom

“Jeg blev ramt af en blodprop i hjernen som bl.a. gav mig en venstresidet hovedpine. Det med nåle i hovedbunden var ikke lige mig, da den i forvejen var øm, men Charlotte fik mig
heldigvis overtalt til at prøve, og det takker jeg hende for i dag. Jeg fik tre behandlinger med scalp akupunktur, og det gjorde mig til et helt menneske igen.

Da den blodprops relaterede hovedpine forsvandt, kom smilet tilbage, og
smilet er der stadig :-)”

Anette Hellwig Nielsen