Klinikken lukker på ubestemt tid.
D. 16. november 2023
Orientering vedrørende klinikken.
Jeg var i påsken impliceret i en skiulykke og fik i den forbindelse en hjernerystelse.
Jeg må desværre erkende, at det at få en hjernerystelse kan tage lang tid. Tid og pause må der til, når kroppen og hovedet siger fra. Derfor har jeg beslutte at lukke klinikken. Om det bliver en pause eller en permanent lukning, vil tiden vise.
Tak, fordi at I har vist klinikken og mig tillid til at behandle jer.
Med venlig hilsen
Charlotte
Klinikken skyder nytåret 2023 ind med udsalg
D. 04. januar 2023
✨Januar udsalg✨ på Anodyne Holdningstøj.
Posture Shirt – holdningskorrigerende trøje – 499,-
AlignMe Bra – holdningskorrigerende BH – 499,-
AlignMe Capri Leggins – holdningskorrigerende yoga buks – 499,-
✨UDSALG✨
Ring eller book en tid til at komme og prøve det eminente holdningskorrigerende tøj i klinikken.
Med venlig hilsen
Charlotte
Dansk Behandlerforbund
D. 15. juni 2021
I dag har jeg meldt min klinik ind i Dansk Behandlerforbund – en tværfaglig brancheforening og paraplyorganisation, der består af to grene, en forening for behandlere og en forening for skoler. Dansk Behandlerforbund repræsenterer flere forskellige brancher, herunder fysioterapeuter, fodterapeuter, fodplejere, massører, akupunktører, kropsterapeuter og alternative behandlere i øvrigt, der hører under det brancheområde SKAT definerer som anden egentlig sundhedspleje, samt registreringsordningen for alternative behandlere under Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvad betyder det for dig som patient hos mig? Ja ikke den store forskel, andet end at jeg fortsat er medlem af brancheforeningen Danske Fysioterapeuter som autoriseret fysioterapeut. I brancheforeningen Dansk Behandlerforbund er jeg nu medlem som autoriseret fysioterapeut og akupunktør. Begge foreninger står for mig som seriøse og ansvarlige foreninger, som sikrer at du som patient kan gå trygt til en behandler med en reel uddannelse indenfor sit fag som fysioterapeut og akupunktør.
God dag
Med venlig hilsen
Charlotte
CORONA INFORMATION
D. 30. december 2020
Klinikken er åben i det nye år trods de forlængede corona restriktioner til 17. januar 2021. Jeg er sundhedsautoriseret fysioterapeut og med klinikkens status som fysioterapi- og akupunktørklinik, er jeg ikke omfattet af nedlukning. Jeg overholder sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til mundbind, afspritning og afstand så du kan trygt bestille en tid til behandling. Er du i tvivl, så ring endelig på 22898191 for nærmere info.
Pas på jer selv og hinanden – sammen og hver for sig
Med venlig hilsen
Charlotte
Har du brug for hjælp?
D. 1. april 2020
Selvom klinikken er lukket ned for behandling i de her uger er der stadig hjælp at hente.
Jeg tilbyder GRATIS telefonkonsultation på tlf. 22898191 i tidsrummet kl. 10.00-13.00 alle hverdage.
Du kan ringe for at få råd og vejledning om træning, få svar på mulige smerter og skader. Har du brug for inspiration til din træning, kan jeg sende et træningsprogram til dig helt GRATIS.
Har du ikke mulighed for at ringe i tidsrummet 10-13, kan du maile til mig på charlottekronow@hotmail.com
Pas på jer selv og hinanden – sammen og hver for sig
Med venlig hilsen
Charlotte
VIGTIG INFORMATION – CORONAVIRUS
D. 25. MARTS 2020
Kære alle
Klinikken holder fortsat lukket og følger hermed anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Danske Fysioterapeuter:
“Sundhedsstyrelsen anbefaler, at al ikke-kritisk fysioterapeutisk behandling udskydes. Anbefalingen er begrundet i ønsket om at begrænse kontakten mellem mennesker for at undgå yderligere spredning af covid19-virus.
”Som autoriserede sundhedspersoner må vi bakke fuldt og helt op om myndighedernes strategi for at begrænse smitten. Det betyder, at fysioterapeuter må lave en konkret og nøgtern sundhedsfaglig vurdering af, om den enkelte behandling er kritisk eller ej, ”, siger Danske Fysioterapeuters formand, Tina Lambrecht, der bakkes op af formanden for Dansk Selskab for Fysioterapi, Lars Henrik Larsen, der understreger at ”Det her handler om samfundssind, ansvarlighed og rettidig omhu midt i en af de største globale kriser i nyere tid, hvor sundhedssystemet er under det største pres i nyere tid.”
Alle bookede behandlinger aflyses i perioden og I vil blive kontaktet på et senere tidspunkt for en ny tid.
Pas på hinanden derude.
Med venlig hilsen
Charlotte
VIGTIG INFORMATION – CORONAVIRUS
D. 14.MARTS 2020
Kære alle
Jeg lukker klinikken til og med 28. marts og følger hermed anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Danske Fysioterapeuter:
“Sundhedsstyrelsen anbefaler, at al ikke-kritisk fysioterapeutisk behandling udskydes. Anbefalingen er begrundet i ønsket om at begrænse kontakten mellem mennesker for at undgå yderligere spredning af covid19-virus.
”Som autoriserede sundhedspersoner må vi bakke fuldt og helt op om myndighedernes strategi for at begrænse smitten. Det betyder, at fysioterapeuter må lave en konkret og nøgtern sundhedsfaglig vurdering af, om den enkelte behandling er kritisk eller ej, ”, siger Danske Fysioterapeuters formand, Tina Lambrecht, der bakkes op af formanden for Dansk Selskab for Fysioterapi, Lars Henrik Larsen, der understreger at ”Det her handler om samfundssind, ansvarlighed og rettidig omhu midt i en af de største globale kriser i nyere tid, hvor sundhedssystemet er under det største pres i nyere tid.”
Alle bookede behandlinger aflyses i perioden og I vil blive kontaktet på et senere tidspunkt for en ny tid.
Pas på hinanden derude.
Med venlig hilsen
Charlotte
Jeg støtter Projekt Ny Hal i Gedved –
Gedved Idrætscenter
D. 9. marts 2020
Støt Projekt Ny Hal i Gedved med en behandling hos Kronow Klinik
Jeg støtter Projekt Ny Hal ved at donere eksklusive High Power Laser behandlinger.
En behandling tager 60 min. og koster 500 kr. som ubeskåret går til Projekt Ny Hal i Gedved.
Du får en effektiv smertebehandling, vejledning i smertelindring og træning samt en uundværlig træningselastik.
Læs mere om High Power laserbehandling her – https://kronowklinik.dk/laserbehandling
Mødested: Kronow Klinik, Byskovsvej 2, 8751 Gedved – medbring lagen.
Book en tid – på facebook siden 8751 Gedved eller skriv en SMS på 22898191 for at booke en tid og samtidig støtte et godt projekt.
Ingefærshot
D. 3. oktober 2019
Det er nu officielt efterår og de smukke efterårsfarver bliver tydeligere og kraftigere. Det er også tiden hvor mange får influenza eller en slem forkølelse. Symptomerne kan være lige så forskellige for den enkelte som efterårets farver – løbende næse, feber, hovedpine, ondt i halsen, trykken for ørerne og ømme muskler. Kort sagt: af H til.
Får du influenza, er der ikke andet for end at krybe under dynen og sove den ud. Få rigeligt med væske og bliv inden døre og forkæl dig selv eller endnu bedre: BLIV FORKÆLET.
Her kommer min favorit opskrift på ingefærshot, så du kan styrke dit immunforsvar og booste din egen sundhed.
Opskrift på ingefærshot
Alle ingredienser skal være økologiske.
100 g ingefær
1 citron
1 spsk. honning
1 liter vand
Skræl let ingefær roden og skær i skiver. Skær skrællen af citronen og skær i grove stykker. Begge dele puttes i en gryde med vandet. Bringes i kog og småsimrer i 45 min. Lad væsken afkøle og put 1 spsk. honning i. Si kødet fra og hæld væsken på en flaske – evt. en rengjort cocio flaske. Stil flasken i køleskab og tag 1-3 shot om dagen.
Fødevarestyrelsen anbefaler at gravide ikke tager ingefærshot. For alle andre er det gule væske en ren vitaminbombe. Ingefær er rig på A-, B- og C-vitamin og indeholder magnesium, kalium, jern og zink. 1-3 shot om dagen øger blodgennemstrømningen, er inflammationsdæmpende og lindrer på muskel- og ledsmerter. Oven i alle de gode egenskaber styrker ingefær også din tarmfunktion.
Forstuvning af ankel
D. 30. august 2019
Kender du det? Så sidder man her igen på skadestuen med sønnike. En forstuvet ankel efter fodboldtræning. Ja hvad skal man ellers bruge tiden på, end at sidde på en hård stol på en fortravlet skadestue. Denne episode kender du sikkert kun alt for godt og det gav mig idéen til dette skriv. Her kommer den nyeste viden til hvordan du skal behandle en forstuvet ankel.
Vidste du at ankelskader er den hyppigst forekomne sportsskade og repræsenterer 20-30 % af alle sportsskader. En ankelforstuvning sker typisk ved indendørs sport ved at du vrikker rundt på anklen i en landing eller udendørs ved fodbold i en tackling.
Hvor slemt er det?
Når uheldet er sket, så undersøg anklen og foden. Hvor meget kan du bevæge den, har du noget styrke i den og kan du stå eller støtte på foden. Kan du støtte på foden, tyder det på en ledbåndsskade og du går straks i gang med behandling efter POLICE-principperne (se nedenfor).
Ved knogleømhed og manglende evne til at støtte på foden, skal du en tur på skadestuen og evt. røntgenfotograferes for at udelukke brud.
Hvis du er den mindste smule i tvivl, må du en tur forbi skadestuen.
Når skaden er sket, hvad gør du så?
I den akutte fase behandles den forstuvet ankel udfra POLICE-principperne:
ICE – Is, Kompression (pres/forbinding) og Elevation (løft foden over hjertehøjde) for at minimere hævelse, smerter og irritation. Nedkøling af vævet er vigtig de første 48 timer hver 3.-4. time med 20 min. med ispose på anklen.
P – protect (beskyt) med en støttebandage.
OL – Optimal Loading (passende belastning) allerede samme dag eller dagen efter startes med let vægtbæring, hvor du støtter på benet evt. med krykker. Lav aktive øvelser med foden såsom vippe med anklen, cirkelbevægelser og cykelbevægelser af hele benet.
HUSK: Jo hurtigere du kommer i gang efter en skade, jo kortere skadesperiode.
Få lavet en arbejdspladsvurdering APV
D. 1. april 2019
Tak til PATENTGRUPPEN i Aarhus for en dejlig dag på deres arbejdsplads. Jeg var så heldig at blive inviteret indenfor og fik lov til at gennemgå hver enkelt medarbejders arbejdsplads.
At indrette en skærm arbejdsplads vil altid være et kompromis, da flere faktorer skal passe sammen: stolen, bordet, din skærm og mus og ikke mindst DIG. Alle skærm arbejdspladser er individuelle og du bruger mange timer på lige netop denne plads, så det er en god investering at få tjekket om DIN ARBEJDSPLADS passer dig. Jeg tager rundt i landet og laver arbejdspladsvurderinger (APV) og hjælper virksomheder og medarbejdere med at indrette og justere deres arbejdspladser og arbejdsfunktioner med henblik på at forebygge og afhjælpe arbejdsrelaterede smerter og nedslidning. At investere i dine medarbejders trivsel og fysik, betaler sig på den lange bane.
Pollensæsonen er over os.
D. 7. maj 2019
Nyser du, har du tilstoppet eller løbende næse og røde og kløende øjne – velkommen i klubben – du er en af den over en ½ million danskere, der lider af pollen allergi. Birkepollen er lige nu på sit højeste og tørt og blæsende vejr forstærkere spredningen af pollen.Symptomerne på høfeber kan ligne en forkølelse og mange går rundt uden at vide, at de lider af allergi. En ubehandlet allergi forringer din livskvalitet og gør dig træt. En ubehandlet allergi kan over tid sætte sig til bihulebetændelse. Er du i tvivl, om du har allergi kan en blodprøve hos lægen eller en priktest give dig svaret. Hvis du ikke er til et lægetjek, så kan du se på dit snot. Er det klart, hvidt og gennemsigtigt så er det allergi. Er det gult, grønligt er det en infektion.
7 gode råd til at mindske din pollenallergi:
- Luft ud morgen eller aften – ikke midt på dagen hvor pollen er på sit højeste.
- Tag et bad inden du går i seng – husk håret. Der sidder pollen i både hår og på huden som du slæber med i seng. Om natten skal kroppen restituere, og det gør den bedst hvis du ikke er fyldt med pollen.
- Tag din medicin. Tager du kun medicin 1 gang om dagen, så gør det til nat.
- Drik mere vand. Hvis du er dehydreret bliver dine slimhinder tørre og irritable og den allergiske reaktion forværres. Hvis du er dehydreret begynder kroppen at producere histamin for at regulere væskebalancen. Histamin udløser en allergisk reaktion og jo mere histamin desto værre vil allergien føles.
- Få akupunktur behandling. Akupunktur styrker immunforsvaret og skaber balance i det overaktive immunsystem. Får du mere ro på immunsystemet, vil din krop ikke reagerer så voldsomt på de allergener den møder. Ofte er 4-6 akupunktur behandlinger nok for at mindske og bedre din allergi. Det er bedst at starte før pollensæsonen starter men du kan sagtens starte midt i sæsonen og stadig opleve forandringer.
- Supplere med kosttilskud. Det kan være en god idé at supplere sin kost med vitaminer og mineraler for at styrke din krop indefra. Magnesium og C-vitamin virker stabiliserende og styrkende på mastcellerne som er de celler der udskiller histamin. Bliver mastcellerne stærkere, vil de ikke være så sensitive og reagere over for pollen.
- Spis zink. Zink aktiverer A-vitamin som er med til at vedligeholde vores slimhinder. Stærke slimhinder mindsker allergi symptomerne.
Akupunktur er effektiv i stressbehandling
17. februar 2019
Akupunktur har en gavnlig virkning på stress og på de relaterede symptomer, som stress kan udløse. Symptomer som søvnforstyrrelser, uro i kroppen, hukommelsesvanskeligheder, nedsat koncentrationsevne og manglende overblik, energi og overskud.
Forskning viser, at akupunkturbehandling kombineret med psykologsamtaler giver mindre angst og depressionstendens. Personer, der modtager akupunktur under et stressforløb, oplever at komme sig hurtigere og bliver bedre til at håndtere stress i hverdagen. Det skyldes bl.a. at akupunkturen frigiver stoffer i kroppen, som virker beroligende, bedrer immunsystemet og giver mere overskud og energi.
Udspænding – hjælper det?
15. juni 2019
Er det nødvendig at strække ud? For nogle år siden udkom et forskningsprojekt som konkluderede ”Udspænding virker ikke”. Problemet i denne påstand er at man glemte mellemregningerne og forholdt sig kun til, at muskler og sener ikke bliver længere af udspænding.
Det vi ved er, at udspænding hjælper, hvis du ønsker mere smidighed og bevægelighed i kroppens led.
Hvorfor er det så at det alligevel er godt at strække ud?
Jo, med alderen bliver bindevævet mere stift og uflexibelt og kroppen mister sin flexibilitet. Det får betydning for selve leddet at det ikke kan komme ”helt ud” i sin yderbane. Når f.eks. håndboldspilleren ikke kan få skudarmen helt bagud, må han kompensere i sit skud og dreje mere i ryggen. På den måde vil musklerne over tid, blive forkortet da de ikke kommer ud og bliver brugt rigtigt. Risikoen for overbelastning og kompensering i andre muskler og strukturer er tilstede hvis du ikke har den fornødne flexibilitet og smidighed i kroppen. Korte, stramme muskler og stive lemmer øger risikoen for at få skader når du dyrker idræt.
En smidig og flexibel krop får indflydelse på dit arbejdsliv
I dag har mange stillesiddende arbejde med fastlåste arbejdsstillinger foran en computer. Det er hård kost for kroppen og betegnes i dag som ensidigt gentaget arbejde med de belastninger, der følger på en slidt krop. Det giver derfor god mening at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed med udspænding af de strukturer som du belaster mest i hverdagen.
Udspænding som behandling
Udspænding har betydning ved muskel- og seneskader og kan være en hjælp til at komme sig hurtigere efter en skade. Ved en fiberskade i låret kan du udspænde musklen, så den restituerer hurtigere og bevarer sin smidighed bedre. Ved skader eller overbelastning i sener, fx achillessenen hjælper udspænding ikke det store, men det kan føles rart at få udspændt strukturerne. Det der hjælper er styrketræning men det er en anden snak.
På den lange bane giver det mening at strække ud
En stiv og uflexibel krop får også med tiden indflydelse på din hverdag. Det kan blive sværere at når op i køkkenskabet, hvis sine nakke- og skuldermuskler er for korte. Du kan også blive stiv og forkortet i nakkens muskler, så det bliver sværere at dreje hovedet når du kører bil. Muskler og sener omkring hofte leddene vil med alderen blive stive og det vil påvirke din ganghastighed med risiko for at falde.
Så tøv ikke – kom i gang med at strække dine muskler – og få en mere smidig krop og forebyg smerter og skader.
Smuk med Dalens Olie
7. marts 2019
Dalens Olie er en helt fantastisk lækker olie til krop og ansigt. Hovedingredienserne i olien er jordnøddeolie, olivenolie, rosenvand og lanolin som er fedtet fra fårenes uld. Om det er lanolinens helende egenskaber, der gør denne olie helt unik skal være usagt. Faktum er at olien hjælper på tør hud, eksem, revner i huden, hudirritationer, acne, psoriasis og er eminent til afsminkning af ansigtet. Når du bruger olien til ansigtet og den udsatte hud på halsen, beskytter du huden og samtidig får huden en ensartet glød som virker foryngende. Her i familien har vi altid en flaske Dalens Olie stående i brusekabinen. Når du er færdig med badet og huden stadig er fugtig, smører du olien på kroppen. Du skal ikke bruge for meget, da olien er drøj og trænger godt ind i huden. Hele familien bruger olien – både børn og voksne – uden problemer. Vi bruger olien i stedet for en bodylotion, men du kan også bruge en bodylotion efterfølgende ovenpå olien.
Nordic Amber
18.april 2019
Her får du en hudplejeserie, hvor der er lagt vægt på at bruge økologiske baserede ingredienser uden kemi og tilsætningsstoffer. Hovedingredienserne i serien er Rav og Kaviar med effektive antioxidanter som genopbygger og gennemfugter huden. Noget helt specielt er, at i stedet for vand bruges Aloe Vera, som virker anti-inflammatorisk og helende på huden. For min sarte hud, som ikke tåler parfume, er den her serie et ”must have” på badeværelset, og jeg mærker med det samme, hvis jeg springer over med at bruge produkterne i en periode. Min hud bliver tør, virker ujævn og har tendens til smule rødlig farve. Så jeg springer selvfølgelig ikke over!
Jeg er vild med at serien slår på konceptet med ”keep it simple” og i hverdagen gør det ikke noget, at jeg på den konto sparer lidt tid. Med kun 3 produkter har du alt til rens og pleje af ansigt og hals. Tag et kig på PRODUKTERNE og læs mere om Nordic Amber-serien.